32. Blomsterne
Melodie: I Østen sølvblaa Dagen smiler
Melodie: I Østen sølvblaa Dagen smiler
Med Millioner Blomster Jorden
i Vaaren smykket staaer;
fra Øst til Vest, fra Syd til Norden
en Blomsterkiæde gaaer;
Tillokkelser for Aand og Sands
har Floras favre Krands.
En Krands af Roser venligt bølger
om Pigens Tinding sig;
den skiønne Barm en Lillje dølger,
i Hviidhed Barmen liig,
og Myrther, Glædens Plante, froe
i hendes Fodspoer groe.
For Krigeren en Laurus grønnes,
samt Borgeregens Blad;
hans Daad med Fredens Palme lønnes;
den plukker han saa glad;
han hviler efter Vaabendands
i Skyggen af sin Krands.
Af Dalens venlige Kiærminder,
af trofast Eviggrønt,
sig Venskab en Guirlande binder,
som blomstrer huldt og skiønt;
ved hvert et Fied paa Livets Vei,
den hvidsker: ”glem mig ei!”
Jeg, Druens Børn! i Glædens Ranke
vor Yndlingsplante seer;
dens Frugter livne selv den Tanke,
som veemodsblandet er;
Hver, som erkiender Vinens Kraft,
lovsynge Druens Saft!