31. Godmodighed binder vor Kiæde
Melodie: Her hvor vi forsamles til Glæde
Melodie: Her hvor vi forsamles til Glæde
Godmodighed binder vor Kiæde,
som Venskab besieler vort Bryst;
Erindringen livner vor Glæde,
og Haabet forhøier vor Lyst.
Som Brødre vi her os forsamle;
med Brodersind skilles vi ad;
selv Venskab, naar vi vorte gamle,
skal giøre vor Alderdom glad.
Vi samled’ nød Ungdommens Sommer;
jevnaarige ældes vi skal;
plant daglig, til Vinteren kommer,
en Blomst i Erindringens Dal.
Det hulde sødtsmilende Minde
da atter for Sielen fremstaaer;
Erindringens Blomster vi binde
om Oldingens sølvhvide Haar.
Og standser end ofte vor Tanke
ved Graven, som giemmer en Ven,
vi veed, at os Døden skal sanke
hos Gud med de Tabte igien.
Thi lader os freidigt fremvandre
ad Banen i Fryd og i Nød!
at Intet kan Hiertet forandre:
den Vished giør Vandringen sød!
Til Fremtidens kommende Dage
vi skue saa haabfulde hen;
saa see vi i Vinterens Dage
tilbage til Vaaren igien!