30. Bordet
Melodie: A voyager passant sa vie
Melodie: A voyager passant sa vie
eller
eller
Snart er Din Ungdomstid förslutan
Snart er Din Ungdomstid förslutan
Hvor vanke vel de bedste Løier?
(forstaae mig vel i Vennekreds!)
hvor er det man sig bedst fornøier
og offentlig er vel tilfreds?
At vi er’ enige om Tingen,
før jeg faaer Svar jeg sikkert troer;
og jeg tør vædde paa, at Ingen
vil nægte: det er ved et Bord!
Men ubesat det ei maa være;
nei, der maa være Mad og Viin!
af Flasker Alt hvad det kan bære,
og hver en Giæst maa have sin!
Det vilde meget ilde lade,
og plette Vertens Renommee,
om Nogen, ham til Skam og Skade,
ind til sin Nabo maatte see!
Et ægte velindrettet Taffel
maa have Mad og Dækketøi,
Glas, Viin og Salt, Brød, Kniv og Gaffel,
men frem for alting lystig Støi!
Ei Peber, Olie, Sennop glemmes!
husk Æddike, Lyssar og Lys!
samt det, hvorved det Hele stemmes:
en deilig Glut, ei knap paa Kys.
Vertinden øverst paraderer
som Giæstmildhedens Contrafei;
hvert venligt Smiil, hun expederer,
til Alles Hierter finder Vei;
man elsker hende som Veninde,
dog i al Tugt og Høviskhed!
og den, hun vil især forbinde,
hun værdiges at klinke med.
Naturligviis der rundtom Border
en Venneklynge sidde maa,
hvor Vid og Glæde føre Ordet,
og Tungen aldrig gaaer i Staa;
hvor den, som synger bedst, begynder,
og Alle stemme med i Chor;
et saadant Lag især jeg ynder:
o, Hurra for hvert saadant Bord!