44. Jeg holder ikke af de Stores Tafler
Melodie: Mit fulde Glas og Sangens raske Toner
Melodie: Mit fulde Glas og Sangens raske Toner
Jeg holder ikke af de Stores Tafler:
hver Ret er kryddret, peen og fiin;
og hvad er værst: i deres smaa Karafler
kun rummes grumme liden Viin!
Jeg, som har stedse Druetørft,
høist elsker Flasken, som er størst.
En Junker Portoviin som Theevand sipper;
jeg nyder; han knap lædsker sig;
til Bunds jeg drikker; han til Glasset nipper;
en Ruus giør ham ulykkelig;
Gud naade den, som frygte maa
en lille Perial at faae!
Naar Vinen stundum pirrer En i Panden,
tidt Hiertet snakker over sig;
men just naar det taer Luven fra Forstanden,
er ærlig Karl meest elskelig;
dog, vel at mærke: aldrig Viin
maa giøre brave Folk til Sviin.
Nei, nei! i Giæstmildhedens sande Tempel
af store Flasker, fulde Glas
man drikker fro, som vi nu for Exempel,
formeget ei, men just tilpas;
der skienker man til bredfuldt Maal,
sg siger: klink! vor egen Skaal!