10. Os Glæden indbyder; dens Stemme adlyd
Melodie: Vinet og Vattnet
Melodie: Vinet og Vattnet
Os Glæden indbyder; dens Stemme adlyd
før Dækket for Scenen nedfalder!
i Graven forstummer den vinkende Fryd;
hvo veed naar os Dødsenglen kalder?
Pluk Nydelsens Rose, mens end den er rød!
o, lad den i Knoppen ei visne!
opsæt ei at leve, indtil Du er død!
Dit flammende Blod hist skal iisne.
Saasnart over Styx vi har flyttet vor Fod,
maae Livets Fortryllelser svinde;
en Draabe af Lethe, Forglemmelsens Flod,
udslukker selv Glædernes Minde!
Ei Kierligheds Fakkel oplyser det Land,
hvor Mørkhedens Kongs regierer;
i Orcus der vanker ei andet end Vand;
kun Skygger man der embrasserer:
Før Døden os truer med løftede Lee,
og fælder os midt i vor Sommer,
vi elske, vi synge, vi klinke, vi lee,
og frygte ei Timen, som kommer!
Den Fryd, som forsvandt, vi erindre med Lyst;
den vinkende gaae vi imøde;
vi tømme vort Glas med letaandende Bryst,
mens Haabet og Ungdommen gløde.