11. Det er ei stedse Høitiidsdag
Melodie: Jeg lider godt en munter Sang
Melodie: Jeg lider godt en munter Sang
Det er ei stedse Høitiidsdag;
ei altiid Glæden vinker;
men her, hvor Druen blinker,
kom, klink i trofast Vennelag!
Bort med hver Klage!
Glædskabens Dage
aldrig forbi Din Siel ubrugte drage!
Brat som ustadig Vaardags Smii!
vor Ungdom svinder bort med Iil!
husk, Ven,
at den
ei kommer meer igien!
Til Trods for Skiebnens Streger
grib Munterhedens Bæger!
det himmelsksfødt, men kort os vederqvæger!
O, lad os, hulde Brødre, froe
hver skyldfri Glæde hylde!
vi Glassene vil fylde
og Ranken om vor Tinding snoe!
Druernes Draabe
byder os haabe,
Døden saasnart ei vil vort Navn opraabe.
Skiøndt Sindsro hviler i mit Bryst,
jeg til hiin Reise ei har Lyst;
thi, Ven,
fra den
kom ingen hid igien!
Til Trods for Skiebnens Streger
grib derfor Glædens Bæger!
Først naar min Isse vorder graa,
naar Kys mig ei behage,
naar Druer mig ei smage,
da lad min sidste Time slaae!
Ei skal jeg klage;
for Glædens Dage
han, som dem gav, min varme Tak modtage!
Den, som har levet god og brav,
ei frygter for den lune Grav; ’
Min Ven.,
til den
vi Alle stunde hen!
men til vi did skal vandre,
lad Intet os forandre!
Til Banens Maal vi følge med hverandre!