12. Alt forgaaer
Melodie: Alt efter Modens Lov sig retter
Melodie: Alt efter Modens Lov sig retter
Den første Kierlighed jeg kiendte,
og som min hele Siel indtog,
vældig for Vilhelmine brændte,
og hendes Barm for mig kun slog.
Men, ak! nu kiølnes hendes Hierte,
og hun paa Nakken ad mig slaaer!
denne Forandring snart mig lærte:
alting, selv Kierlighed, forgaaer!
”Ei jeg Mit Vanheld overlever!”
i Min Fortvivlelse jeg skreeg;
Tiden forbi min Siel hensvæver:
Elskov og Sorg med den bortveeg.
Men jeg den falske Pige ynker:
falmet hun for sit Speil nu staaer;
Kindernes Smiil er blevet Rynker;
de hende lære: Alt forgaaer!
Tiden bestandig fremad iler,
ei vi formaae at standse den;
nyd da hver Fryd, som ad Dig smiler,
deel den imellem Mø og Ven!
Glæden paa Sommerfuglevinger
flyver forbi vor Ungdomsvaar;
pluk hver en Blomst den Dig medbringer!
indsug dens Duft, før den forgaaer!
Druernes Perler for os tindre,
men, Venner, alting varer kort!
Vinen, vi klogelig erindre,
kan selv i Glasset tørres bort!
drikker den da, før den forsvinder;
og hvis min Sang Jer ei anstaaer?
Trøst i den visse Sætning finder,
at slige Viser snart forgaaer!