42. Den forbudne Frugt
Melodie: Kommer, Venner! tager Sæde
Melodie: Kommer, Venner! tager Sæde
Adam alt i Paradiset
maatte smage Tugtens Riset;
soleklart er da Beviset:
frygter den forbudne Frugt!
Men et Spørgsmaal ind mig falder:
hvad er det man saadan kalder?
Har ei hver en Stand og Alder
muligt sin forbudne Frugt?
Hist en Olding vil behage
yndig Mø i Ungdoms Dage;
sunde Sands! Du ham bortjage
fra hans Livs forbudne Frugt!
Gamle, skrantne, stygge Enke!
tør Du paa en Yngling tænke?
vil Du smedde ham i Lænke?
bliv fra den forbudne Frugt!
Drogets Lyst at hedde Schiller
eller vorde Skuespiller,
naar ei Aanden ham opilder:
det er hans forbudne Frugt.
Friller! I, som Uskyld slagte,
som hver Ædel maa foragte,
I vil efter Ære tragte?
Agt er Jer forbuden Frugt!
Held os! Venskabs Rosenkiæde,
Broderhuldskabs Hæderssæde,
Kiæligheds og Venskabs Glæde
er ei os forbuden Frugt.