72. Proppetrækkeren
Melodie: Skaal for hver Glut, hvis hulde Smiil
Melodie: Skaal for hver Glut, hvis hulde Smiil
Man har, til Menneskenes Vel,
dog mange Ting opfundet,
hvorved man hver erkiendtlig Siel
sig høilig har forbundet;
men hvad blandt alting, skabt ved Konst,
meest min Beundring vækker,
og som jeg eier ei omsonst,
det er — en Proppetrækker!
Ved den man af en Flaske kan —
(naar Flasken, vel at mærke,
er fyldt med Viin og ikke Vand!)
det siunkne Mod forstærke;
den baner Vei til Munterhed;
den aabner Viddets Sluse;
træk op tilgavns! før Du det veed,
vil Haab og Guld frembruse.
Dens herlige Mirakkelkraft
kan lædske tørre Ganer;
den løsner fængslet Druesaft,
og Snerper blive Flaner!
Den Bedesøster, som har nys
holdt Prækener om Naaden,
nu gier sin Sidemand et Kys
og bliver løs paa Traaden.
Fortreffelige Instrument!
ei blot Du trækker Propper,
men ogsaa, som er velbekiendt,
Du Ondskabs Kilde stopper:
den, som faaer Viin paa Tungen, blier
godmodig i Gemyttet;
og Venskabs Mynt blev i en Sviir
som oftest ærligst byttet.
Det, Proppetrækker! kan Din Magt;
for Dig min Lovsang lyder!
Du glimrer ei ved Glands og Pragt,
men blot ved Dine Dyder. —
Din Følelse for denne Skat,
maaskee jeg, Ven! først vækker?
saa frisk! tag paa Din Flaske fat,
og brug Din Proppetrækker!