71. Skienk Druens røde Blod i Munterhedens Bæger!
Melodie: Hvor var det skiønt, ifald vi kunde med hverandre
Melodie: Hvor var det skiønt, ifald vi kunde med hverandre
Skienk Druens røde Blod i Munterhedens Bæger!
bring fulde Flasker hid!
ei Kroppen ene med sin Kraft det vederqvæger:
det giver Sielen Vid.
Mangt et herligt Indfald hviler dybt paa Flaskebunden:
spørg Rahbek ad engang!
Han, Wibe, Trøiel qvad med Bægeret for Munden
saa mangen herlig Sang.
naar han det være vil;
og for at ei hans Folk skal nogensinde tørste
han sørger fadermild.
Vel stundom hænder det, at han en Lænke slynger
om Tungen paa sin Søn;
men snurrigt nok: den, som ei tale kan, han synger!
og Sangen klinger skjøn.
Med Accompagnement af Glassets Klang den toner,
saa man blier ør derved,
og Sangeren fra Tønden, hvorpaa høit han throner,
til Slutning dratted ned!
Vi derimod, som Folk med gamle Been i Panden,
staae — eller sidde fast,
og raabe til den Ruus, som røver os Forstanden:
”End har det ingen Hast!”
Thi skjøndt en Perial just ei er en Ulykke,
som evig vil bestaae;
jeg har dog heldigvis den Grille eller Nykke,
helst Rusen at undgaae.
Gjør I som jeg: drik nok, men ligefuldt til Maade!
en Dag i Morgen er;
dog levne Viin i Flasken vil jeg ingen raade:
i Kieldren mere er!