70. Til Trøst paa min jordiske Vandring
Melodie: Her, hvor vi forsamles til Glæde
Melodie: Her, hvor vi forsamles til Glæde
Til Trøst paa min jordiske Vandring
groer Nøisomheds Blomst i mit Bed;
jeg agter ei Lykkens Forandring,
naar jeg kun i Hjertet har Fred.
Hvo mægter i Løbet at standse
hiin Kugle, som rask ruller frem?
tidt sparer den Hyrdernes Krandse,
men knuser et stolt Diadem!
Til Ungdommens henrundne Dage
med Savn ei tilbage jeg seer:
paa Veien, som end er tilbage,
jo Haabet imøde mig leer.
Til Avind og Nag jeg ei kiender;
de aldrig fandt Rum i min Siel.
Jeg veed, selv naar Modgang mig hænder
kan Himlen den vende til Held.
Derfor vil jeg glædes ved Livet,
til Dækket derfor faldet ned,
og stakke den Gud, som har givet
mig Druer og Piger og Fred!