69. Kiephestene
Melodie: Hvor skiønt, naar Aftenstiernen venlig blinker
Melodie: Hvor skiønt, naar Aftenstiernen venlig blinker
At holde Equipage nuomstunder,
dertil kan Pungen ei forslaae;
og følgelig det er jo intet Under,
at smukke Folk tilfods maae gaae;
kun Landets rige Pugere
man i Kareth og Gig kan see.
Men for ei ganske at gaae bag af Dandsen,
enhver sin Kiephest holder sig:
den sadler man; og efter Smag og Sandsen
gaaer Turen da ret lystelig;
Man farer frem i raskt Galop
til andre Lyster raabe: ”Stop!”
Kiephestene har alskens Skabeloner,
og sadles hver paa sin Maneer;
og ofte de honetteste Personer
paa grumme stygge Øg man seer;
men den, som sidder paa dens Ryg,
kan aldrig finde Perten styg.
Ens Kiephest er bestandige Processer;
en Andens er de Vises Steen;
en Tredjes visse kierlige Foiblesser,
som koste kan et Næsebeen;
den Fierdes er et Ridderkors;
en Titel er den Femtes Hors.
Et Lystspil, uden Lystighed og Latter,
den slette Rytters Kiephest er;
det Krik, hvoraf den Syvende neddratter,
et Drama er — hvoraf man leer!
den Aattende er en Person,
som rider paa en Recension.
Nu kommer Nummer Ni: han rider Staten,
det er en huul Politicus;
han raaoer høit: ”Ihr Herren Potentaten,
”ich bin ein grosser Psifficus!
”Napoleon hab’ ich gelehrt;
”sonst war er keinen Heller werth!”
Den Tiende — jeg vil ei fleer opregne;
jeg jo dog aldrig færdig blev!
jeg mærker, at jeg glemde mine egne,
imens jeg om de Andres skrev;
min Kiephest er en Flaske Viin,
især af den, som groer ved Rhin!