19. Bacchus sig nærmer, Glædens Ven!
Melodie: Tøm ud Dit Glas! giør mig Besked
Melodie: Tøm ud Dit Glas! giør mig Besked
Bacchus sig nærmer, Glædens Ven!
et Anker Viin, det er hans Throne;
Rankens Løv er hans Fyrstekrone;
aldrig paa Panden tynger den.
Lovpriser Bacchus!
Han smiler huldt til sine Sønner,
siger: ”kom! slukker Eders Tørst!
”Min Naade blandt Guders er størst,
”thi jeg med Druer Eder lønner.”
Amor, den lille skielmske Pog,
Jeg seer i Druegudens Følge;
skiøndt han vil Skielmeriet dølge,
læses det grant i Øiets Sprog.
Lovpriser Amor!
Selv naar han saarer, maae vi smile;
Smerten er sød og himmelsk Lyst!
den hæver, udvider vort Bryst;
thi signer Bunden af hans Pile!
Hvor Bacchus er, Apoll er med:
til Sang ved Druen Sielen stemmes;
Skialdens Qvad toner; Sorgen glemmes;
Himlen indtager Jordens Sted,
Priser Apollo!
Ved sine Sønner han udbreder
Følelse, Aand og Harmonie.
Hil Skralden, hvis Ild-Fantaste
os til et evigt Eden leder!
Venus, det smukke Kiøns Mama,
saa smaat bag efter Skaren tripper;
ei det Haab, som hun nærer, glipper,
om med Triumph at gaae derfra.
Lovpriser Venus!
Bacchus, Apoll og Amor ere,
kan man ei nægte, brave Mænd;
men dog tømmer Pigernes Ven,
Skaalen blot ud til hendes Ære!