18. Lunerne
Melodie: Slutningsverset i Stakket Dands er snart sprungen
Melodie: Slutningsverset i Stakket Dands er snart sprungen
Tusind Luner pirre os
i Planeten paa vor Vandring.
Skiebnens Villie til Trods
vi bestandig vil have Forandring;
og skiønt Vor Herre er en Mand,
som nok kan Ærefrygt indskyde,
hvad han sin Skabning end vil byde,
han ham tilpas ei giøre kan.
Har vi Regn, da vil vi Soel;
har vi Lys, vi attraae Mørke;
og fra Nordens kolde Poel
vi os ønske til Liniens Tørke.
Vi i Brunettens hede Favn
tænke os hos en kold Blondine;
ja, selv uskyldig Piges Mine
efter Coquetten vækker Savn.
Hvis ei disse Luner var,
vist det bedre gik herneden,
og tilfreds med hvad man har
fandt man Livet et Billed af Eden!
Tyve ei Godtfolks Penge stial;
Krig blev ei ført om Land og Kroner;
Ingen fik Lyst til Andres Koner,
som stærkt i Moden være skal!
Men trods alle Nykker man
saare enig er om Tingen:
Viin er bedre end som Vand;
dette Bytte vist ønskes af Ingen.
Lad os da takke Skaberen,
som gav os Viin i Glædens Bæger!
den giør Dig atten Aar igien!