8. Tiden
Melodie: Tobaksvisen i Den lille Matros
Melodie: Tobaksvisen i Den lille Matros
Over Tidens Tand man sig beklager,
raaber, at den gnaver Alt itu;
men før til Feldts Du mod den drager,
kom Pro et Contra smukt ihu!
Vistnok afsted med os den render,
gier os Paryk for gule Haar,
og den, som troer, han Verden kiender,
kun som en Nar ved Maalet staaer.
Tiden er som velbekiendt, en Olding;
dog, trods hans Alder, troer jeg knap,
at selv Luftskipperen Hr. Colding
langt fare kan med ham omkap;
uaar denne vender stantebene
hiem førend han paa Halvvei kom,
hiin farer over Stok og Stene
og bringer med sig Dødens Dom.
Derfor lad os stedse nytte Tiden,
mens vi i Kiortlen har den fat!
hvad nytter det at klage siden,
naar den forlængst er rendt grassat?
skiøndt paa min Piges Rosenkinder
Farven dens Aande sletter ud,
mærker jeg dog, at Vinen vinder:
derfor jeg hylder Tidens Gud!