7. Venskabs-Skaal
Melodie: Visen af Barberen i Sevilla
Melodie: Visen af Barberen i Sevilla
Venskab, Dit Navn gienlyder fra hver Læbe,
skiøndt jeg ei troer, Du just er allesteds;
muligt jeg veed Din bedste Yndlingskreds,
og den min Sang vil her at skildre stræbe.
Der, hvor sig Aand og Hierte troe foreene,
der, hvor Du throner, hulde Enighed,
over det Bryst, som eier Dydens Fred,
udbreder Venskabs Palme sine Grene.
I Qvindens Barm, som banker let og rolig,
fri for de vilde Lidenskabers Storm,
aldrig omsnoet af Avinds Midgardsorm,
der, Venskabs hulde Skytsaand, er Din Bolig,
Hædrer med Ild hvert ædelt Qvindehierte!
bedre end vor er Qvindens Siel i Alt;
aldrig vor Gield kan vorde afbetalt
til den, som os den første Ømhed lærte!
Var det Din Moder ei, som Dig opvakde
fra Intets Søvn til Haab og Lyst og Liv?
næst efter Gud tilraabde hun Dig: ”Bliv!”
og Himmelkilden i sit Bryst Dig rakde.
Manden er Mand — men Qvinden er en Engel!
ved hendes Barm er saaret Hiertes Havn;
trøsteløs Ven hun aabner kierlig Favn;
med Graad Hun væder Veemods Lilliestengel.
Sielden Orest sin Pylades vil finde;
tidt Venskabs Blomst i Styrkens Ly ei groer;
thi Held det Bryst, hvorom en Krands sig snoer
af Ungdomsvaarens elskede Kiærminder!
Har vi hiin Krands, da lad den ikke visne!
hver Urt deri bevare fordums Kraft!
væder den froe med liflig Druesaft!
O, Krands! bliv grøn til vore Hierter iisne!
Hvis af vor Kreds en Broder vi skal miste,
stunder hans Fied til Gravens tause Fred,
vi med vor Ven gaae til hans Hvilested
og lægge Krandsen paa den sorte Kiste.
Seent dette skee! o, lad os sammen blive
end mange Aar, og sidde Ven hos Ven!
dog skilles vi, vi mødes vist igien?
derpaa vi trofast Haand hinanden give!