15. Man os fortæller, at vor vakkre Klode
Melodie: Hvor skiønt naar Aftenstiernen venlig blinker
Melodie: Hvor skiønt naar Aftenstiernen venlig blinker
Man os fortæller, at vor vakkre Klode
er fuld af Jammer, Suk og Graad;
kan være! men hvor Glæden er i Mode,
mod Sorgerne man finder Raad;
Den, som ad Skiebnens Nykker leer,
han Alt Couleur de Rose seer.
Vist er det stygt, at Krigen Godtfolk plukker
bort fra den lattermilde Jord;
men medens Pigen over Helten sukker,
en Laurbærkrands hun til ham snoer,
og siger: Held den tappre Mand,
som stred, som faldt for Fædreland!
Det andet Onde paa vor Jord er Penge,
og endnu værre: Pengetrang;
thi ei at kunne hielpe dem, som trænge,
forbittrer Livet mangengang.
At dele med en Ven sit Brød,
o, denne Lod er himmelsk sød!
Man har i denne Verden mange Plager:
Processer, Gigt, Bedrageri,
Chicaner, Doctorsnak og Kapersager,
og mange Slags Disharmonis;
dog Ondt og Godt maae følges adt
glem derfor Sorgen og vær glad!
Det bliver Manden, naar hans Øie møder
hans elskte Mø, hans ømme Viv;
thi fra vor Vugge til vor Grav forsøder
det hulde Kiøn vort hele Liv.
Til Qvindedyder, Qvindeværd,
vor Skaal, vort Hierte offred’ er!