91. Vandet
Melodie: Trinck Wein! Trinck Wein! Trinck Wein!
Melodie: Trinck Wein! Trinck Wein! Trinck Wein!
For ind til Sielen mig at drille,
for mig et bansat Puds at spille,
man vil jeg skrive skal om Vand!
kan nogen saa barbarisk være,
af en Poet sligt at begiære?
og han, det Skrog! hvordan
kan han besynge Vand?!
Skiøndt Vinen er min Kieledægge,
mit Hoved tidt jeg maatte lægge
i Blød for selv at prise den:
men Flasken smiilde ved min Side;
en Snees Glas Viin jeg lod nedglide;
en Sang flød fra min Pen
flux paa Papiret hen!
Men skrive Drikkeriim om Vandet:
den Ting er jo dog reent forbandet!
hielp mig at knække denne Nød!
See, Bacchus! ned til mig i Naade!
ifald jeg selv mig maatte raade,
før jeg mig saa forbrød,
jeg trodsed Qval og Død!
Nu vel! —: At Vandet er en Plage,
det veed man alt fra gamle Dage,
da Verden druknet blev i Vand!
hvor fæl den Syndflod maatte være,
man end i denne Dag kan lære,
saasnart sin Viin blot man
vil blande halvt med Vand!
For Hovedet ei Vandet duer;
selv Fødderne for Vandet gruer:
træk Støvler paa, som trække Vand!
paa Timen blier Du vaad paa Hosen,
faaer Hofte, Snue, Gigt, ja Rosen!
Min Ven! har Du Forstand,
som Pesten fiy alt Vand!
Jeg finder gale Hunde vise:
thi naar de deres Fem forlise,
saa faae de Skræk og Had til Vand.
Tænk Brakvand i Medicamenter!
Fy! Tvi! — Af alle Elementer
mindst Vand jeg udstaae kan!
drik Viin! foragt alt Vand?