92. Luften
Melodie: L’amour est un enfandt trompeur
Melodie: L’amour est un enfandt trompeur
At leve af den bare Luft
tiltroer Du Dig vel neppe?
selv deiligst Luft og Rosenduft
kun fylder lidt vor Skieppe!
Lev Du af Luft Dag ud, Dag ind,
saa blier Din Krop et Flynderskind,
og Dine Been som Kieppe!
Liv uden Luft er og en Ting,
som ikke laer sig høre;
strax Døden i fuldt Firespring
afsted med os vil kiøre
ned i et firekantet Rum,
hvor man maa ligge flau og stum:
Hvad skal man da vel giøre?
Jo! i Naturens friske Luft
Du, naar Du kan, udtripper,
indsuger den blandt Blomsterduft,
og smaat til Glasset nipper!
giør det indtil den gamle Død
nedputter Dig i Gravens Skiød;
tilsidst dog Ingen slipper!