Hvis et godt Raad I følge kan,
drikker, før I til Kampen drage!
Ædru jeg tugte kan min Mand,
med en Ruus jeg kan fire tage.
:|: Frisk, skjænker i til Glassets Rand,
thi aldrig nok Man drikke kan! :|:
Fy! den Soldat en Kryster er,
som blot vil tørste, men ei drikke;
Staklen blot Krigens Farer seer,
Hæder staaer for Drankerens Blikke.
:|: Skjænk atter i til Glassets Rand,
thi aldrig nok Man drikke kan! :|:
O Perial! du tit et Drog
lærte at aabne Hjernens Laase;
den, som er feig, naar han er klog,
skræmmer, naar Man ham hører vaase.
:|: Lovsynger Druen, alle Mand!
Thi aldrig nok man drikke kan! :|:
Vor Jord er skjøn; men hvi vil her
Skjebnen med alt det Vand os plage;
Naturens Bud at drikke er,
Vinen mig langt meer vilde smage,
:|: Forsværger da at drikke Vand
det Perial ei give kan! :|:
At Himlen ei et Element
af Viin har gjort, jeg kan begribe,
thi ved vor Tørst det kunde hændt,
Verden kom for Væske i Knibe.
:|: Frisk, skjænker i til Glassets Rand,
thi aldrig nok man drikke kan! :|: