Bacchus kalder, deler hans Trone!
Den er opreist i Rankernes Ly;
Glædens Roser omslynge hans Krone;
paa hans Vink alle Sorger maae flye.
Rask til Maalet ! ei Høihedens Lænker
standse os paa vor smilende Vei;
Thi den Krone, som Viinguden skjenker,
pirrer Panden, men tynger den ei.
Favre Drue ! fortryllende Gave!
Milde Trøst mod hvert smertende Saar!
I Din Saft finder usleste Slave
kjerlig Glemsel af trællende Kaar:
vær velsignet i frydfulde Drømme
vugger Du os ved Spøg og ved Sang;
ved Hvert Glas til din Ære vi tømme,
Haab og Ungdom i Bægeret flyde;
drik til Bunds ! og da tvivler du ei.
Haabets Røst for dit Øre skal lyde,
til Fortuna den viser dig Vei.
Aar og Rynker ! I strax maa forsvinde,
naar vi Tømme den fyldte Pokal;
Hebe, Ungdommens hulde Gudinde,
var jo Mundskjenk i Gudernes sal.
Priser Evan ! lovsynger hans Vælde!
han opliver og hæver vor Sjel,
og den Fjende, hans Vaaben vil fælde,
det er Mismods og Kjedsomheds Træl.
Hylder alle Naturen, den Moder,
som gav Ranken hiin herlige Kraft!
Ven af Glæden og Ven af hver Broder
bliver Manden ved Druernes Saft!