N.T. Bruun (1778–1823)

Vi Alle er Børn — hvo tør nægte mig det?

indtil vores Grav fra vor Vugge;

og naar man betragter blot Tingene ret,

saa leger enhver med sin Dukke;

men Dukker der er af titusinde Slags: —

tidt kiender man ei sine egne;

tøv lidt, mine Venner! jeg vil Eder strax

adskillige Sorter opregne.

I Vuggen alt Ranglen til Dukke vi faae;

derpaa kommer Toppen og Trommen;

et Korthuus er Aatteaarspurkens Attraa;

en Glut gaaer med Speilet i Lommen;

saaledes af Dukker mangfoldige Slags

enhver i sin Barndom omskifter;

men banker først Hiertet, da mærker man strax

til høiere Ønsker og Drifter.

Den fyrige yngling sig kaarer en Ven,

for hvem han kan Hiertet oplukke;

hver Følelse troskyldig giver han hen:

Vee ham, hvis han fandt blot en Dukke!

Da siger han: aldrig jeg meer leger med!

i Legen jeg tabde for meget!

jeg søgde en Ven — men jeg fandt i hans Sted

en Maste, som Hiertet har sveget.

Da møder hans Blik en ømtsmilende Glut

med Uskyld i Væsen og Miner;

i Øinene Gratierne selv lege Smut,

forfulgte af smaa Amoriner;

han raaber: ”jeg elsker Dig! elsk mig! da har

min Vaar og min Vinter sin Dukke!”

hun smiler ham Ja, og de blive et Par,

og kiende ei Anger, ei Sukke.

Mens Harpagon stabler Ducat paa Ducat,

Hr. Laps sig i Speilet betragter;

Frue Flane paa Baller bortødsler sin Nat;

Smørvæk efter Evighed tragter;

Sieur Slughals sig gotter ved Suppe og Steg;

Hugaf lutter Laurbær vil plukke; —:

er ei disses Liv en evindelig Leeg?

og pynter ei hver paa sin Dukke?

Dog siger det intet, naar Legen er god;

enhver jeg sin Dukke vil unde;

knap, naar jeg i Graven alt staaer med een Fod,

min egen forlade jeg kunde;

den Dukke, som voldte min herligste Leeg,

og som jeg har daglig i Hænde,

er Flasken, hvoraf man kan faae sig en Streg:

den Leeg med mit Liv først sig ende!