37. Vore Løier
Melodie: Vor Møller hiemad skyndte sig
Melodie: Vor Møller hiemad skyndte sig
Stort Lag foruden Lystighed
er en af Jordens Plager;
man seer sig paa hinanden kied;
selv Vinen ikke smager.
Man nipper blot til Glasset lidt,
snuser Tobak — og gaber tidt.
Nei, vi er’ klogere! sligt Lag os ei fornøier!
Hvad er Guld, hvad er Høihed foruden Løier?
Nei, sæt mig i en Vennekreds;
giv een, høit tvende Retter;
er Vinen god jeg er tilfreds
og Lidt paa Flasken letter.
Druernes Saft giør Sielen blid;
den vakker Munterhed og Vid!
saadant et Broderlag hver ærlig Karl fornøier;
der boer Sang! der boer Fryd! der boer alle Løier!
Med Vennen, som os sidder nær,
vi klinke tro og ærligt;
og den, som borte fra os er,
vi dømme huldt og kierligt;
med Ondskab kiøbt er attisk Salt,
om nok saa fiint, for dyrt betalt!
bort med det bittre Vid! den Kreds, som det fornøier,
finder aldrig Behag i de sande Løier.
Dog derfor ingen slavisk Tvang
slaae Laas for Mund og Hierter!
Man gotter sig ved Viin og Sang,
og glemmer Livets Smerter.
Løsenet er: at tale frit,
at klinke høit og drikke tidt.
Hil hver, der fro som vi og skyldfri sig fornøier.
og gid længe vi frydes ved disse Løier!