Alt da jeg var en Purk
jeg kunde drikke,
og Flasken i én Slurk
til bunds udslikke!
Hver har sin Orm; det er nu min,
at jeg vil gjerne drikke Viin!
Min Fader var en Mand
med Been i Panden,
han haded’ ogsaa Vand
som bare Fanden,
og med en Flaske i hver Haand
den salig Mand opgav sin Aand!
Jeg i hans Fjed som Søn
jo kjønt bør træde,
og finde Druen skjøn,
som skjenker Glæde;
det gamle Ordsprog Sandhed er:
"at Æblet falder Stammen nær."
O, søde Druesaft!
du Glædens Kilde,
det Hjerte, du giver Kraft,
vil ingen ilde.
Vee den, som naar han drikker, troer
han har én Fiende paa vor Jord!