53. Vores fattige Brødee
Melodie: I Dalens Skiød en Hytte laae
Melodie: I Dalens Skiød en Hytte laae
Vor Aftenstund er svunden hen
i høi og festlig Glæde;
for froe at mindes den igien,
erindrer dem, som græde!
O, Broder! lad Dit Overflod
i saaret Hierte gyde Mod!
Kom, ræk Din Gave vennehuld,
om den er nok saa ringe!
Til dem, som hielpes kan med Guld,
vi vil vort Offer bringe;
men ak! ei ene Savn af Brød
er mangen Uheldsbroders Nød!
Held den, en Haandfuld gyldent Muld
formaaer at vederqvæge!
med Fryd vi ville med vort Guld
hans Hiertes Vunder læge,
ham række kraftig Broderhaand,
og vække Haab i siunkne Aand.
Lad Gierrighed og Hovmod troe,
for Nødens usle Gave
at kunne kiøbe Hiertero
og Syndefrihed have:
den værfte Dadel for vor Tiid
er mægtig Roes for ringe Iid.
Vi glæded os i Venskabs Favn:
lad Andre og sig glæde!
lad Armod over Guldets Savn,
saavidt vi naae, ei græde!
vor Sammenkomst i Vennelag
bebude den en Høitiidsdag!