57. Nytaarssang
Melodie: Vaagn op til Fryd!
Melodie: Vaagn op til Fryd!
Et Aar forsvandt;
snart Fryd, snart Kummer det os gav
dets Flod nedrandt
i Evighedens Grav.
Snart vi ved Midnatstimens Slag
imøde see det ny Aars Fødselsdag.
Hvad forestaaer,
hvad enten Glade eller Vee,
vort Blik formaaer,
Tak Herren! ei at see.
Den bedste Gave af hans Haand
er denne Menneskenes blinde Aaad.
Hvo løfte tør
hiint Dække for Alviisdoms Raad?
Et venligt Sløer
tilhyller Skiebnens Braad.
Haabets Glimt vi ahne Lyst,
til Pilen alt har ramt det glade Bryst
Henrundne Aar,
Du aabned mangen Vennegrav!
men Hiertets Saar
sit Balsom Tiden gav.
Som Skovens Kroner vorde Løv,
saa Mennesket skal segne hen til Støv.
Men stor er Gud!
ufatteligt hans Almagtsbliv!
Hans Skaberbud
af Død fremvinker Liv.
det Menneske, det Blad, som nu forgaaer,
til Liv gienfødes i en salig Kaar.
Med Priis og Lov,
ved fulde Bægres Sammenstød,
i Tidens Skisd
vi dette Aar begrov.
Fred! Fred med Dig, henrundne Aar!
vi hilse froe det ny, som forestaaer!