56. Nytaarssang
Melodie: Hvor skiønt, naar Aftenstiernen venlig blinker
Melodie: Hvor skiønt, naar Aftenstiernen venlig blinker
Det gamle Aar saa smaat sig fra os pakker,
og kommer aldrig meer igien.
Som Børn en Fader vi Vor Herre takker
for hver en Glæde, som svandt hen;
men haabe dog, at mangen Fryd
os i det ny vil vinke: nyd!
Vi kysde i det gamle Koner, Piger:
Gud lad os stedse giøre det!
ei heller vi Farvel til Glasset siger;
vi elske ømt og drikke tæt.
I Kys og Kierlighed og Viin
er mod hver Kummer Medicin.
Som Guld vi troe mod vore Venner vare:
det er en gammel nordisk Skik.
Til Fædreland og Konge at forsvare,
vi rede stod hvert Øieblik;
og om vi leved tusind Aar,
den Vane ingentiid forgaaer.
Den hver en Modgangs Byrde for os lettet
den giør os Glæden dobbelt skiøn;
den mørke Minder af vor Siel udfletter;
den skienker Borgeren sin Løn;
og i de hulde Pigers Favn
han føler stolt sit Hædersnavn.
Lab Coursen stige og lad Puffen falde
det ikke knække skal vort Mod!
vi Bacchi glade Sønner dog os kalde,
naar vi har Viin, og den er god.
Mod Jødeaager, Nød og Trang
vi sætte Munterhed og Sang.
Vi freidigt gaae det nye Nar imøde
og byde alle Sorger Trods!
I Morgen Nytaarsdagens Morgenrøde
med Glæder skal modtage os.
Tidt førend det er svundet hen,
vi klinke glade Ven med Ven!