55. Lev vel
Egen Melodie
Egen Melodie
Kommer, klinker!
Aftnen randt saa glad!
Natten os til Afsked vinker:
vi skal skilles ad!
Dog forsødes
Timens Bitterhed:
Haabet, at vi atter mødes,
til os smiler ned.
Kun til Hvile,
for en stakket Tiid,
sra hinanden vi bortile;
froe vi vende hid!
Engang længer
vi adskilles skal;
da den Levende indtrænger
ei i Dødens Dal,
Dog for Alle
den jo aabner sig;
og som Troeets Løv vi falde,
Gravhøi, ned i Dig!
Ei vi bæve,
naar det end skal skee;
freidigt de, som skyldfrie leve
hen mod Døden see.
Midnatstime!
huult Din Klokke lød;
dog, Du os til Ro skal kime
Hvilen vorde sød!
Kommer, klinker!
Aftnen randt saa glad!
Natten os til Afsked vinker:
vi skal stilles ad!