Jeg veed mod Bekymring den ypperligste Kuur,
den passer galant for Soldatens Natur:
naar han er bedrøvet, ta’r han paa Flasken fat,
han drikker; det Middel er extraprobat.
Jeg mærkede tit, naar først Flasken var tom,
i stedet for Grillerne Munterhed kom.
:|: Thi friskt, kom lad os klinke, og drikke, Kammerat!
Ved Flasken svigter aldrig den sande Soldat. :|:
Kanonerne de dundre, det skralder Skud paa Skud!
Naar Kongen befaler, vi lystre hans Bud;
mod Fjenden Soldaten gaaer glad som til dands,
i Kampen erobrer han Seierens Krands.
Sin herlige Løn efter blodig Dyst
han finder ved Pigernes yndige Bryst.
:|: Thi friskt, kom lad os drikke, og klinke, Kammerat!
Sin Pige svigter aldrig den sande Soldat. :|:
Den sidste Hvid jeg eier, jeg deler med min Ven;
jeg veed, han mod mig gjør det samme igjen;
men dersom min Pige han kommer for nær,
saa prygler jeg ham til han skeer en Ufærd.
I Pigernes Kys ingen Deling gaaer an,
dem vil jeg beholde saalænge jeg kan.
:|: For resten som Venner vi klinke, Kammerat!
Thi Venskab svigter aldrig den sande Soldat. :|:
Min Konge og hans Rige jeg helliger en Skaal,
fyld Glasset Brorlille! til bredfulde Maal!
Thi skjønt for Viin og Piger vi føle Hjertet slaae.
En Dosmer, som Kys af en Pige forsmaaer,
en Usling, som bæver, naar Stridstrommen gaaer.
:|: Kom friskt, lad os klinke, og drikke, Kammerat!
Thi Æren svigter aldrig den sande Soldat. :|:
Mens jeg var ung, med Piger jeg fjase nok gad,
og fik jeg et Kys, blev jeg inderlig glad.
Da gav jeg Liv og Blod for en smilende Glut,
men nu jeg desværre! for længst er kaput.
Med Alderen Elskov udsvedet jeg har,
jeg veed nok, mig Pigerne holder for Nar.
:|: I stedet for Glutten paa Flasken ta’r jeg fat,
og siger Tak for mig, nu god rolig Nat! :|: