83. Caffeens Priis
Melodie: Hør, Skiønne, hvis I prøve vil
Melodie: Hør, Skiønne, hvis I prøve vil
At skrive Drikkeviser er
just det Forsæt jeg vil opfylde;
men ei det Vinen er især,
som jeg i mine Riim vil hylde;
med den en anden herlig Drik
tør kappes, om ikke jeg seiler,
som, hædret ved Nytte og Skik,
mægtig til Seierskrandsen beiler.
Caffee! det er naturligvils
Dig allene jeg kunde mene;
ei synger Qvinden blot Din Priis,
sig Mændene deri foreene;
at drikke Viin er fast en Skam:
en Viinelsker strax man fordømme;
men ingen giør Næse ad ham,
om han en Kande Caffee tømmer!
Søvnen beskytter Druens Saft;
Vinen hyller vort Blik i Taage;
men Caffee giver Amor Kraft,
og lærer Elskeren at vaage.
Du, brune Nectar, i Galop
hos Digteren Randen opliver:
han, naar han har drukket en Kop
af Fanden selv et Øre skriver!
At faa Du virker i hvert Land,
det kan Frankrigs Voltaire sande;
”der er min Muse!” raabde han
saasnart han saae sin Caffeekande;
saaledes Schiller og det gik:
med Viin og med Caffee han skifted
han ved denne herlige Skik
sin og sit Tydsklands Hæder stifted.
Siig, hvi til Digtekunstens Tarv,
store Mænd, som ei gaae af Mode,
til yngre Slægt I ei i Arv
Jer Caffeekande efterlode?
saa vilde ei saamangen Skiald
os dysse i Søvn nuomstunder;
saa vilde ei Stykkernes Fald
være vor Vækker, naar vi blunder!
Caffee! der siges, drukken kold,
Dine Dyrkere giør Du smukke:
ei undres jeg, at tusindfold
man kappes om Din Frugt at plukke. —
Jeg varm og kold Dig daglig nød;
skiøndt stedse jeg liflig Dig finder,
Du smagde mig dog dobbelt sød,
skienket af vore Sangerinder.
Hvad her jeg til Din Roes har sagt,
sikkert ei til Beviser trænger;
ved Viin forkortes Elskovs Magt:
Du derimod dens Held forlænger;
De Skiønnes Læber frygte Viin, —
Champagnen dem ene behager! —
dog, hvad er dens Lykke mod Din?
Du deres Morgenkys modtager!