Om Punschens Smag, om Punschens Kraft
Mel: Saasnart jeg blot dig langtfra seer.
Mel: Saasnart jeg blot dig langtfra seer.
Om Punschens Smag, om Punschens Kraft
jeg synge vil en Vise.
Hvi skal vi stedse Druens Saft
i vore Sange prise?
Jeg altid Punschen yndet har,
tit Kilden til min Fryd den var;
dens Draaber kalde mig tilbage
saamange glade Ungdoms Dage.
:|: Dog bort med det! ei Hjertets Klang
maa døve Glasset ved vor Sang! :|:
Af fire Ting vor Punsch bestaaer:
Rum, Sukker, Vand, Citroner;
af Sukkeret den Sødme faaer;
men Rummen Værket kroner!
I Punsch, o ja, der gaaer det an,
at drikke Kildens klare Vand;
naar med Citroner det er blandet,
saa kan Man ikke smage Vandet;
:|: men hjerteglad Man drikker sig,
og troer sig riig og lykkelig! :|:
Jeg finder Punschen ligner lidt
det, som vi kalde Livet;
thi Rummen er den Fryd, der tit
os i Kalk blev givet;
jo Sukkeret kan lignes ved
den søde, milde Kjerlighed;
Citronerne er’ Sorg og Klager,
og Vandet Kjedsomhedens Plager.
:|: Hvis Lignelsen maaske er halt,
saa siig: Poeten digted galt! :|: