Kalliope
→
Poets
→
Edvard Søderberg
→
First lines
Edvard Søderberg
(1869–1906)
Works
Poem titles
First lines
Biography
Søg
A
Agathe, du min Perle
Ak, disse gamle Æventyr!
Ak, ti stille! Disse gamle Sager
Antonius — javist, du kender ham
B
Beduinen rykker sin Teltpæl
D
Da jeg var ung . . . Saa talte han den Gamle
De kasted hendes Skrammel ud paa Gaden
Den sidste Mohikaner er ej mere
Denne grønne Etikette
Der ligger et Hus ved Vejen
Derinde i Byens Fattigkvarter
Dernedenfor i Strædet larmer Livet
Din Hud er hvid som Høstens Himmel
Du græder. — Vildt, fortvivlet bryder
E
En Dør, der knirker lydt; et Fodtrin
En Vintermorgen: Snesjap, graat i graat
Et fattigt Rum; en Dør, der knirker lydt
Et frønnet Plankeværk, der vakler
F
Far Lazarus vandrer fra Gaard til Gaard
H
Hej, se Maanen der; se hvor enfoldig
Her, i dette stille Stræde
Her sidder du — her paa din Hybel!
Hun læned sig ømt mod hans Skulder
Hvad, Pelle — Ja, ved alle Guder!
Hvad tøver du — Se denne Ring
Hvor er du henne, du Kældermand!
Hyl ej, Mand; hold Mund og lad som intet
I
I Arilds Tid da vidste
I Danmark ligger der Hus ved Hus
I de gode, gamle Dage
I det kolde Rum, hvor Tællepraasen
I Aabenraa der staar et Hus
Ih nej, hvor morsomt dog at se Dem
J
Ja, brænd dem, disse stakkels Breve
Ja, han er død — Fred med dit Støv, du Gamle!
Ja, han slog dig. — Med en knyttet Næve
Ja, Livet er surt, ja, Livet er trist
Ja, tænk dig engang: Hvis jeg var Monark
Jeg er Scheik ul Islam
Just da han drejed om i Vimmelskaftet
K
Kejserens Slot er det pure Krystal
L
Lille Merry med de gyldne
N
Nu er det tyst i Strædet
Nu mørkner det i Strædet
Nu skinner der Sol i hver en Vraa
Nu skumrer det paa Broen der
O
O, at du elsker ham — at du vil græde
O, hvilken Mand! Ja, han er stor i Sandhed!
O Livet Fjællescene, o Maskespil, hvor Døden
O, Perleven, hvor du er fin i Dag
O, Ven, se dog, hvor Lyset bryder skønt
Og da jeg vaagned og saa mig omkring
S
Se, her er min Tronsal! Dernede
Skaf denne Kvinde bort! Hvad vil hun her?
Skomager Sjøblad er gammel og graa
Snasken der paa Hjørnet
Spræng Døren, Smed; læg Skuldren til
Stakkels Jacob med de kloge Øjne
T
Tilgiv hende — Se, forgrædt og sorgfuld
V
Velkommen, du Sol deroppe