O, Perleven, hvor du er fin i Dag,
saa sød som Sukkervand og Limonade;
dit Flødeskæg er vikset elegant,
og dine Lokker skinner af Pomade.
I Knaphullet en duftende Buket,
Borgmestermaven smykt med gyldne Kæder —
Lad mig beundre dig og rigtig se,
hvor denne hvide Silkevest dig klæder.
Kom, vi vil vandre over Torvet hist
forbi Moskeen til Abdullas Snaske,
hvor sorte Slaver bringer paa vort Vink
den brune Mokka og en gylden Flaske.
Der vil vi sidde ved et Marmorbord
i Kanapeen med de røde Hynder.
Thi det er jo idag den første Maj,
og den vidunderlige Vaar begynder!
Den første Maj l — Hør, hvor det klinger, Ven
hør, hvor det bruser, jubler gennem Luften;
det kribler i mit Blod; jeg svimler helt
ved disse himmelblaa Violers Duften.
Den første Maj! — Jeg hører Blomsten gro
og Kilden risle, Løvets Sus i Lunden;
jeg ser et Ansigt, bøjet frem mod mit,
med friske Læber og et Smil om Munden.
Jeg ser, — Javist, nu ser jeg det min Ven,
at dine Lokker graaner slemt i Panden . . .
Naa, blæse —! Vi vil leve mangen Dag
og knibe mangen Cognak med hinanden.