Ja, tænk dig engang: Hvis jeg var Monark,
Allernaadigst og andet deslige,
og sad paa en Trone af Tiktaktræ
midt i Kinesiens Rige —!
Over Skuldren et trealens Scepter lagt,
og Dekorationer paa Kjolen;
en ægte Havana, direkte Import,
og en lille Likør under Stolen!
Saa delte Patenter og Titler jeg ud,
den hele Familje jeg gav til.
Du skulde være Patentmandarin,
for det var du sikkerlig brav til.
Rundhaandet klared jeg al din Gæld
derhenne i Pjerrots Kælder —
Saa blev du raget paa Issen og fik
en Haarpisk med Sløjfe og Bjælder.
I Hatten en Knap og en Paafuglefjær,
paa Fødderne Perlemorstøfler;
de lækreste Sager blev sat paa dit Bord,
baade Rottehale og Trøfler.
Syvhundrede Koner skulde du ha’
og et Harem, ifald du var villig.
— Naa, hvor du saa vilde knejse, min Ven;
ja, saa blev du sgun’te billig!
Dit Navn er for simpelt, for slet og ret,
Christian er rentud sagt tarveligt;
du skulde døbes: Li-Va-Vaj-Tjing,
et Præmienavn, der er arveligt.
Og hvergang de bar dig til Sengen hen
fra Skænken i Pavillionen,
saa skulde der blæses en dundrende Marsch
med Tjim-Tjim og Slag paa Gongonen.
Ja, tænk dig engang: Hvis jeg var Monark,
og du Mandarin i min Have —
Sikken en Kæfert du drak dig, min Ven,
og sikken en Fest vi sku’ lave!