Et frønnet Plankeværk, der vakler;
et Skær af Sol i grønne Ruder;
lidt pjaltet Tøj hængt ud til Tørring;
en sodet Gavl; et Træ, som luder —
Paa Trappen der en Tøs, en Skønhed
fra Gaderne, i Skørt og Slæber,
en Vogn, der rumler fjærnt; en Stemme,
der tysser paa et Barn, som flæber.
Javist, jeg kender dette Billed,
jeg mindes det i Drøm og Vaagen:
de dunkle Slug, de skumle Porte,
hvor Trolden sad paa Lur i Krogen.
Det Æventyrets Land, hvor sære,
sælsomme Skikkelser og sorte,
besynderlige Skygger lusked
og krøb bag alle Skur og Porte.
Hvor det i Mørket lo og hvisled
med underlige, tyste Stemmer,
mens onde Øjne varligt stirred
igennem Gitterværk og Tremmer.
Hvor Gadens Riddere og Damer
og Folk fra alle Verdens Kanter
holdt Purimsfest og Glædesgilde
med Brændevin og Musikanter.
— Javist, jeg kender dette Billed,
Elendighedens Kongedømme; —
Det slaar mig med en lønlig Rædsel
og mørkner alle mine Drømme . . .