Ih nej, hvor morsomt dog at se Dem
engang igen i Byen, Kære —
Ja, det er saamænd længe siden,
desværre, man har haft den Ære!
Og De er frisk og ved Humøret?
Naa Gudskelov, hvor det var dejligt!
Kig indenfor hos os en Dag, naar
det falder selv Dem mest belejligt . . .
— Jeg tænkte: Ak, min Ven, du snakker
fortræffeligt og smører dygtigt
om Munden mig med søde Sager,
og du agerer ganske kløgtigt.
Men jeg har gennemskuet Spillet
og haft i Kikkerten dig længe —
Dit Bæst! du helst af alting ønsked
at se mig kønt i Galgen hænge.
— Og efter disse smukke Tanker,
der vidner højt om en ømfindtlig
men ærlig Karakter, jeg svarte
særdeles høflig og forbindtlig:
Det glæder mig, at De min Ringhed
har endnu venlig i Erindring;
jeg tænkte just en Dag at komme
og haaber ej, jeg faar Forhindring.