Jeg er Scheik ul Islam,
— Hejsa, skænk i mit Glas —
den allerviseste Vise
og Karnevallets Bajads.
Jeg er den største Kejser
baade i Nord og Syd;
formummet kun jeg vandrer
og bræger af Hjærtens Fryd.
Med vældige Æseløren,
og zebrastribet Haar,
jeg drejer paa Positivet
og sluger Ild og Blaar.
En Karussel jeg løfter
med Mand og Hest paa Arm;
jeg fløjter, og jeg tramper —
en Helvedes Alarm;
Altsammen for at vinde
din Kærlighed, min Tøs —
Thi kasted jeg Kostumet,
ja, da var Pokker løs.
Da klø’de du mig ej mere
bag Øret som nu —
For saadan er de Kvindfolk,
og saadan er du!