Far Lazarus vandrer fra Gaard til Gaard
i Træsko og hullet Hose;
han rager med Kæppen i alskens Skarn
og gemmer det dybt i sin Pose.
Far Lazarus’ Pande er rynket og graa,
og Skægget er stridt som Parykken;
med rindende Øjne og mimrende Mund
han stavrer stilfærdig i Skyggen.
Far Lazarus’ Hustru er arrig og ond
og skælder med gnældende Stemme;
hun vender hans Lommer, hun tømmer hans Krus
og prygler ham, naar han er hjemme.
Far Lazarus’ Sønner gaar langt forbi,
naar de møder den Gamle paa Gaden;
to Lømler, der driver og drikker og slaas
og er Dus med hver Tøjte i Staden.
Far Lazarus’ Døtre er Fanden i Vold;
to Tøse med spillende Øjne —
En Dag, han var borte, stod Døren paa Klem,
og vips! saa var Fuglene fløjne.
Far Lazarus bor paa det høje Slot,
et Loftsrum med Taget til Rude;
der reder han Sengen med toalens Fjer
og dækker sit Leje med Klude.
Far Lazarus mumler sin Aftenbøn
og folder de krogede Hænder
og drømmer, han vandrer med Posen paa Bag
deroppe, hvor Stjærnerne brænder.