Og da jeg vaagned og saa mig omkring,
da spilled der Sol i min Rude;
alle Smaablomster bag Hegn og Hæk
var sprungne af Svøbet derude.
Og da jeg aabned min Dør paa Klem,
smøg Vaarens Dufte i Stuen —
Saa sadled jeg op min Abildgraa
og stak en Syren i Huen.
Saa sadled jeg op min Abildgraa;
til Østerland vilde jeg drage.
Gøgen kugged, og Lærken sang,
og Stæren fløjted fra Tage.
Men da jeg naa’de til Østerbro,
til Kroen, hvor Vejen drejer,
saa vilde jeg bede i Haven der
et stille Kvarter ved en Bajer.
Der sad Jakob i stiv Mondur,
og Peter Kristoffer, den brave;
og saa kom jeg med i en tremands Sjavs
om en Genstand i Kromandens Have.
En tremands Sjavs i en hyggelig Krog,
mens Solen paa Himlen danser —
Først saa vandt jeg en Knægt med Rom
og derefter tre Pommeranser.
Tre Pommeranser, en Knægt med Rom,
der løfter Humøret og Aanden —
Fanden maa drage til Østerland
med seks Matadorer paa Haanden!