I Danmark ligger der Hus ved Hus,
vel tusind smaa Huse paa Rad,
med røde Tage og Skorstensrøg,
der dufter af Middagsmad.
Vel tusind smaa Haver med Blomsterbed,
hvor Levkøjer og Asters gror —
Kirketaarne bag Bakkehæld,
og smaabitte Sejl over Fjord.
I Danmark løber der Sti ved Sti
og mødes med Alfarvej;
Lærken synger, og Droslen slaar,
og Gøgen kukker i Maj.
I Danmark suser den grønne Skov,
og skinner den klare Sol —
den skinner paa Herskabets Liberi
og paa luvslidt Fattigmandskjol’.
Jeg elsker alle de Tage paa Rad
og alle de Kaalgaarde smaa,
den susende Skov og den blanke Fjord,
og Solen, som skinner derpaa.
Jeg elsker det Folk, de tusinde Smaa,
som i Danmark bygger og bor —
Fattigmands Rønne ved Alfarvej .
og Fiskerbaaden i Fjord.
— De tusinde Smaa, der stedes i Strid
og vinder kun Fod for Fod —
Spe over dem, der vil Folket tillivs
og kue og knægte dets Mod!