Hvad tøver du — Se denne Ring
der paa din Finger, gylden, rød . . .
Det pure Guld! Sælg den og køb
hos Bageren et Stykke Brød.
Et Stykke Brød, en Lækkerbid;
en Rugmelshumpel god og sund!
Den giver Kraft til Marv og Blod
og smager i en sulten Mund.
Du Tiggerkvind, hvad pryder du
din Finger med en Ring af Guld,
naar dine Børn, de stakkels Smaa,
fik endnu aldrig Skrutten fuld!
Javist — Han gav dig dette Pant,
det Skrog, som længst er død og væk;
den sølle Nar! — En gylden Ring,
med indgraveret Navnetræk!
Han gav dig den — O, stakkels Tøs,
du Armods Blomst fra Alfarvej,
som kunde tro en Solskinsstund,
at der var Lykke til for dig!
Som stjal dig til en Dag i Vaar
at se et Glimt af Livets Fest —
ak, af den hele Herlighed
er denne Ring den sidste Rest.
Det gyldne Pant, det usle Guld,
som duer kun til Pynt og Pral —
Et Glansmetal, der bæres frem
til Skue i en Rigmands Sal.
Sælg i en Guldsmedbod din Ring . . .
Han gav dig den — Bevares ja;
nu er han væk, pst væk! Og du
har saamænd Panter nok endda!
I Diglen med den — dette Juks
med Navnetræk og Hjærte i.
Nu leges der en anden Leg
og Livets Fest blev længst forbi.
— Ja, Livets Fest og Livets Guld
med stjaalen Lyst og løjet Bram:
Dit Smil, din Drøm, din Ungdom selv
I Diglen med dit hele Kram!