En Dør, der knirker lydt; et Fodtrin,
som langsomt, tøvende sig nærmer —
Et Skær af Lys, der rødligt flakker,
og Skyggen af en Haand, som skærmer . . .
Se der — der kommer hun, den Gamle,
lydløst og listende i Trappen:
Et Heksefjæs, der glor og stirrer
mistænksomt, spejdende bag Kappen.
To snedige og lumske Øjne,
i hvis Pupiller Lyset flimrer;
en benhvid Pandeskal med Aarer;
en rynket, tandløs Mund, som mimrer.
Hun standser, lytter — Døren klaprer
og slaar mod Væggen; Blæsten tuder
i Korridorens fjerne Kroge
og hvisler bag de sorte Ruder.
Saa blir det tyst. — Og Edderkoppen
slaar Væven flink og ufortrøden
og krummer sine gridske Kraller
om Fluen, sprællende i Døden.
— Et Fodtrin, listende og dæmpet,
der fjerner sig; en Dør, som lukkes;
et runket Heksefjæs, der svinder —
Saa blir det tyst, og Lyset slukkes . . . .