William Shakespeare (1564–1616)

Mentions

Emil Aarestrup: »Epigrammer« - Samlede Skrifter, 2. Bind (1976)

Kristian Arentzen: »It is my soul, that calls upon my name« - Et Livsstadium (1858)

Kristian Arentzen: »I Knibe« - Et Livsstadium (1858)

Kristian Arentzen: »Kritik« - Et Livsstadium (1858)

Carl Bagger: »William Shakespears Eventyr« - Smaadigte (1834)

Steen Steensen Blicher: »Digterrang« - Digte (1847)

Sophus Claussen: »Digteren og Daarskaben« - Fabler (1917)

Sophus Claussen: »Digterkultus« - Hvededynger (1930)

Holger Drachmann: »Ved Universitetsjubilæet« - Ungdom i Digt og Sang (1879)

Folkeviser: »Rosmer Havmand« - Folkeviser

Henrik Hertz: »Til Visse« - Digte fra forskellige Perioder, Deel IV (1862)

Thomas Hood: »Her Christening«

Henrik Ibsen: »Rimbrev til fru Heiberg«

Hans Vilhelm Kaalund: »Dedikation« - Samlede Digte (1840)

Hans Vilhelm Kaalund: »Shakespeare« - Fabler og blandede Digte (1844)

Hans Vilhelm Kaalund: »Brændende Spørgsmål« - Efterladte Digte (1885)

Hans Vilhelm Kaalund: »Idealitet og Realitet« - Efterladte Digte (1885)

Adam Oehlenschläger: »Vaaren« - Poetiske Skrifter (1805)

Adam Oehlenschläger: »Mine Mestere« - Samlede Skrifter, 20. Bind (1860)

Adam Oehlenschläger: »Under P. Foersoms Portrait« - Samlede Skrifter, 20. Bind (1860)

Adam Oehlenschläger: »Hvo har Smag?« - Samlede Skrifter, 21. Bind (1860)

Adam Oehlenschläger: »Kronborg« - Samlede Skrifter, 21. Bind (1860)

Adam Oehlenschläger: »Trøst i et mismodigt Øieblik« - Samlede Skrifter, 22. Bind (1860)

Adam Oehlenschläger: »Den høiere Hiemvee« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Digteren national« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Vittigheden. Det Humoristiske« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »De forskiellige Digtarter« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Den poetiske Prosa« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Comødien« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Følelsens Forsvar« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Adam Oehlenschläger: »Tragiske Digtere« - Samlede Skrifter, 23. Bind (1861)

Ernst von der Recke: »Fuldmaanen staaer paa Himlen ren og pur« - Smaadigte (1883)

Dante Gabriel Rossetti: »An old song ended«

Sophus Schandorph: »En Gjensyn« - Nogle Digte (1875)

Sophus Schandorph: »Hjemkomst« - Unge Dage (1879)

Sophus Schandorph: »Byg dig et Bedekammer« - Fest- og Søgnedage (1886)

Philip Sidney: »Thou blind man’s mark, thou fool’s self-chosen snare«

Christian Winther: »Indskrivter paa min Søsters Rokkebrev« - Digte (1828)

Emil Bønnelycke: »Længsel« - Festerne (1918)

Primary literature

[Q] Shake-speares Sonnets, Thomas Thorpe (udg.), 1609.

Shakespeare’s Poems: A Facsimile of the Earliest Editions, J.M. Osborn, Louis L. Martz & Eugene M. Waith (red.), Yale University Press, 1964.

---

Shakespeare’s Sonnets, W.G. Ingram & Theodore Redpath (red.), University of London Press, 1964.

The Sonnets, J. Dover Wilson (red.), Cambridge University Press, 1966.

Shakespeare’s Sonnets, Stephen Booth (red.), Yale university Press, 1977.

[Wells] William Shakespeare: The Complete Works, Stanley Wells & Gary Taylor (red.), Clarendon Press, 1986.

The Sonnets and A Lover’s Complaint, John Kerrigan (red.), Penguin Books, 1986.

[Duncan-Jones] Shakespeare’s Sonnets, Katherine Duncan-Jones (red.), Thomas Nelson and Sons, 1998.

[Evans] The Sonnets, G. Blakemore Evans (red.), Cambridge University Press, 1996.

The Riverside shakespeare, G. Blakemore Evans (red.), Houghton Mifflin Company, 1997.

---

[Benson] Poems: Written by Wil. Shake-speare, John Benson (udg.), 1640.

[Lintott] A Collection of Poems, Bernard Lintott (red.), 1711.

[Gildon] Poems, Charles Gildon (red.), 1714.

[Capell] Edvard Capells noter i et eksemplar af Linotts udgave.

[Sewell] Poems, George Sewell (red.), 1728.

[Murden] Poems, A. Murden (red.), 1741?

[Malone] Supplement to the Edition of Shakespeare’s Plays published in 1778, Edmond Malone (red.), 1780.

[Walker] [?] Walker: Critical Examination, 1860.

[Dyce] Works, Alexander Dyce (red.), 1866.

[Verity] Works, A.W. Verity (red.), 1890.

[Wright] Works, W.G. Clark (red.), 1893.

[Tucker] Sonnets, T.G. Tucker (red.), 1924.

[Harrison] Sonnets, G.B. Harrison (red.), 1938.

[Theobald] Lewis Theobald, se [Rollins].

Translations
By titleBy translator

»Funeral Song« is translated by Carsten Hauch: »Gravsang«.

»Sonnet 100: Where art thou, Muse, that thou forget’st so long« is translated by Adolf Hansen: »Sig, Muse, hvorfor du saa længe venter« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 100«.

»Sonnet 101: O truant Muse, what shall be thy amends« is translated by Adolf Hansen: »Hvad gør din Sløvhed, Muse, god igen« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 101«.

»Sonnet 102: My love is strength’ned, though more weak in seeming« is translated by Adolf Hansen: »Min Kærlighed er bleven mere stærk« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 102«.

»Sonnet 103: Alack, what poverty my Muse brings forth« is translated by Adolf Hansen: »Ak, hvor min Muses Daad er gold og bar«, Thor Lange: »Min Musa var for svag, den bliver træt« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 103«.

»Sonnet 104: To me, fair friend, you never can be old« is translated by Adolf Hansen: »For mig din Ungdom bliver aldrig mindre« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 104«.

»Sonnet 105: Let not my love be called idolatry« is translated by Adolf Hansen: »Nævn ej min Kærlighed Afguderi« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 105«.

»Sonnet 106: When in the chronicle of wasted time« is translated by Adolf Hansen: »Naar jeg paa Krønikernes gamle Sider«, Thor Lange: »I Fortids Rim jeg læste mange Gange« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 106«.

»Sonnet 107: Not mine own fears, nor the prophetic soul« is translated by Adolf Hansen: »Ikke min egen Frygt og ikke heller« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 107«.

»Sonnet 108: What’s in the brain that ink may character« is translated by Adolf Hansen: »Hvad er der i min Hjærne, som i Blæk« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 108«.

»Sonnet 109: O never say that I was false of heart« is translated by Adolf Hansen: »Sig ikke, jeg var falsk i Sind og Tanke« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 109«.

»Sonnet 10: For shame deny that thou bear’st loue to any« is translated by Adolf Hansen: »Skam dig! — mod ingen kan du Ømhed nære« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 10«.

»Sonnet 110: Alas, ’tis true, I have gone here and there« is translated by Adolf Hansen: »Tilvisse har jeg vandret her og der« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 110«.

»Sonnet 111: O, for my sake do you with Fortune chide« is translated by Adolf Hansen: »O skæld paa Skæbnen: hun er den Gudinde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 111«.

»Sonnet 112: Your love and pity doth th’impression fill« is translated by Adolf Hansen: »Din Kærlighed og Medynk læger nu« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 112«.

»Sonnet 113: Since I left you, mine eye is in my mind« is translated by Adolf Hansen: »Fra jeg forlod dig, har mit Øje fæstet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 113«.

»Sonnet 114: Or whether doth my mind, being crowned with you« is translated by Adolf Hansen: »Mon det da er min Sjæl, som drikker Smiger« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 114«.

»Sonnet 115: Those lines that I before have writ do lie« is translated by Adolf Hansen: »Det er ej sandt, hvad før jeg skrevet har« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 115«.

»Sonnet 116: Let me not to the marriage of true minds« is translated by Adolf Hansen: »Trofaste Sjæles Forbund intet øder«, Thor Lange: »Jeg véd et Baand, der Sjæl til Sjæl kan føje« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 116«.

»Sonnet 117: Accuse me thus: that I have scanted all« is translated by Adolf Hansen: »Anklag mig for, at jeg har helt forsømt« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 117«.

»Sonnet 118: Like as, to make our appetites more keen« is translated by Adolf Hansen: »Som vi, naar vi vil styrke Smagens Kraft« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 118«.

»Sonnet 119: What potions have I drunk of Siren tears« is translated by Adolf Hansen: »Jeg drukket har Sirene-Taarer, draget« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 119«.

»Sonnet 11: As fast as thou shalt wane, so fast thou grow’st« is translated by Adolf Hansen: »Naar selv du nærmer dig til Gravens Rand« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 11«.

»Sonnet 120: That you were once unkind befriends me now« is translated by Adolf Hansen: »Nu finder Trøst jeg i din fordums Kulde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 120«.

»Sonnet 121: Tis better to be vile than vile esteemed« is translated by Adolf Hansen: »Saa heller være slet end slet at agtes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 121«.

»Sonnet 122: Thy gift, thy tables, are within my brain« is translated by Adolf Hansen: »Din Gave, din Erindringsbog, den findes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 122«.

»Sonnet 123: No! Time, thou shalt not boast that I do change« is translated by Adolf Hansen: »Nej, Tid, du skal ej se mig skifte om« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 123«.

»Sonnet 124: If my dear love were but the child of state« is translated by Adolf Hansen: »Ifald min Kærlighed var født af Glans« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 124«.

»Sonnet 125: Were’t aught to me I bore the canopy« is translated by Adolf Hansen: »Hvi gaa med Baldakinens fagre Dække« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 125«.

»Sonnet 126: O thou my lovely Boy, who in thy power« is translated by Adolf Hansen: »O skønne Dreng, som, stærk og uden Baand« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 126«.

»Sonnet 127: In the old age black was not counted fair« is translated by Adolf Hansen: »I fordums Tid blev sort ej regnet fager« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 127«.

»Sonnet 128: How oft when thou, my music, music play’st« is translated by Adolf Hansen: »Hvor tit, naar du til liflig Vellyd bringer« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 128«.

»Sonnet 129: Th’expense of spirit in a waste of shame« is translated by Adolf Hansen: »Livskraftens Tab i skændig Ødselhed« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 129«.

»Sonnet 12: When I doe count the clock that tels the time« is translated by Adolf Hansen: »Ak, naar jeg tæller Klokkens Timeslag« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 12«.

»Sonnet 130: My mistress’ eyes are nothing like the sun« is translated by Adolf Hansen: »Min elsktes Øjne ej som Solen funkle« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 130«.

»Sonnet 131: Thou art as tyrannous, so as thou art« is translated by Adolf Hansen: »Du er saa grum som de, hvis Skønhedsglans« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 131«.

»Sonnet 132: Thine eyes I love, and they, as pitying me« is translated by Adolf Hansen: »Jeg elsker dine Øjne; — de begræde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 132«.

»Sonnet 133: Beshrew that heart that makes my heart to groan« is translated by Adolf Hansen: »Ak, dybe Suk du fra mit Hjærte drager« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 133«.

»Sonnet 134: So now I have confessed that he is thine« is translated by Adolf Hansen: »Nu er det sagt, at han tilhører dig« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 134«.

»Sonnet 135: Whoever hath her wish, thou hast thy Will« is translated by Adolf Hansen: »Det sker dig, som du vil, du faar dit vil« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 135«.

»Sonnet 136: If thy soul check thee that I come so near« is translated by Adolf Hansen: »Hvis muligvis din Sjæl med Vredens Ild« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 136«.

»Sonnet 137: Thou blind fool Love, what dost thou to mine eyes« is translated by Adolf Hansen: »Af dig, o Kærlighed, mit Syn forblindes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 137«.

»Sonnet 138: When my loue sweares that she is made of truth« is translated by Adolf Hansen: »Naar højt min elskte sværger, hun er sand« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 138«.

»Sonnet 139: O call not me to justify the wrong« is translated by Adolf Hansen: »Nej, nej, den Uret kan jeg ej forsvare« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 139«.

»Sonnet 13: O that you were your selfe, but, loue, you are« is translated by Adolf Hansen: »O, at du var dig selv! Men, Ven, du er« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 13«.

»Sonnet 140: Be wise as thou art cruel, do not press« is translated by Adolf Hansen: »Vær vís, som du er grum; du friste ej« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 140«.

»Sonnet 141: In faith, I do not love thee with mine eyes« is translated by Adolf Hansen: »Med mine Øjne elsker jeg dig ikke« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 141«.

»Sonnet 142: Love is my sin, and thy dear virtue hate« is translated by Adolf Hansen: »Min Synd er Kærlighed, din Dyd er Had« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 142«.

»Sonnet 143: Lo, as a careful housewife runs to catch« is translated by Adolf Hansen: »Som Husets Kvinde løber rask afsted« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 143«.

»Sonnet 144: Two loves I have, of comfort and despair« is translated by Adolf Hansen: »To Venner om mit Hjærte strides kan« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 144«.

»Sonnet 145: Those lips that Love’s own hand did make« is translated by Adolf Hansen: »De Læber, Elskov selv har skabt«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 145« and Christian Preetzmann: »Sonet«.

»Sonnet 146: Poor soul, the centre of my sinful earth« is translated by Adolf Hansen: »Sjæl, Midtpunkt for mit syndefulde Støv« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 146«.

»Sonnet 147: My love is as a fever, longing still« is translated by Adolf Hansen: »Min Kærlighed en Feber er, som higer« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 147«.

»Sonnet 148: O me! What eyes hath Love put in my head« is translated by Adolf Hansen: »Ak, hvad har Elskov ved mit Øje gjort« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 148«.

»Sonnet 149: Canst thou, O cruel, say I love thee not« is translated by Adolf Hansen: »Hvor kan du tro, jeg ikke elsker dig« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 149«.

»Sonnet 14: Not from the stars do I my iudgement plucke« is translated by Adolf Hansen: »Fra Stjærnerne jeg ej min Viden faar« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 14«.

»Sonnet 150: O from what power hast thou this powerful might« is translated by Adolf Hansen: »Hvad er det for en Magt hos dig, som tryller« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 150«.

»Sonnet 151: Love is too young to know what conscience is« is translated by Adolf Hansen: »Nej, Kærligheden ej til Anger kender« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 151«.

»Sonnet 152: In loving thee thou knowst I am forsworn« is translated by Adolf Hansen: »Mensvoren blev jeg ved vor Kærlighed« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 152«.

»Sonnet 153: Cupid laid by his brand, and fell asleep« is translated by Adolf Hansen: »Med henstrakt Fakkel slumred Amor stille« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 153«.

»Sonnet 154: The little Love-god lying once asleep« is translated by Adolf Hansen: »En Gang, da Elskovs-Guden ind var sovet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 154«.

»Sonnet 15: When I consider euery thing that growes« is translated by Adolf Hansen: »Betænker jeg, at alt, hvad der er til« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 15«.

»Sonnet 16: But wherefore do not you a mightier waie« is translated by Adolf Hansen: »Men hvorfor vil du ej paa bedre Vis« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 16«.

»Sonnet 17: Who will beleeue my verse in time to come« is translated by Adolf Hansen: »Hvem vilde tro mit Vers i Fremtids Stund« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 17«.

»Sonnet 18: Shall I compare thee to a Summers day?« is translated by Adolf Hansen: »Skal med en Sommerdag jeg ligne dig?«, Thor Lange: »Skal jeg Dig ligne ved en Sommerdag?« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 18«.

»Sonnet 19: Deuouring time, blunt thou the Lyons pawes« is translated by Adolf Hansen: »Du griske Tid, gør Tigrens Kløer sløve« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 19«.

»Sonnet 1: From fairest creatures we desire increase« is translated by Adolf Hansen: »Af fagre Væsner vi begære Frugt« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 1«.

»Sonnet 20: A womans face with natures owne hande painted« is translated by Adolf Hansen: »Du har en Kvindes Aasyn, livsfrisk dannet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 20«.

»Sonnet 21: So is it not with me as with that Muse« is translated by Adolf Hansen: »Den Muse har jeg intet fælles med« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 21«.

»Sonnet 22: My glasse shall not perswade me I am ould« is translated by Adolf Hansen: »Jeg vil ej tro mit Spejl, at jeg er ældet«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 22« and Christian Preetzmann: »Sonet«.

»Sonnet 23: As an vnperfect actor on the stage« is translated by Adolf Hansen: »Som Skuespilleren paa Scenens Planker« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 23«.

»Sonnet 24: Mine eye hath play’d the painter and hath stelld« is translated by Adolf Hansen: »Mit Øje med en Malers Kunst og Iver« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 24«.

»Sonnet 25: Let those who are in fauor with their stars« is translated by Adolf Hansen: »Lad dem, der er i Gunst hos deres Stjærner«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 25« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet XXV«.

»Sonnet 26: Lord of my loue, to whome in vassalage« is translated by Adolf Hansen: »Mit Venskabs Drot, til hvem dit høje Værd« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 26«.

»Sonnet 27: Weary with toyle, I hast me to my bed« is translated by Adolf Hansen: »Af Møje mat jeg til min Seng mig skynder« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 27«.

»Sonnet 28: How can I then returne in happy plight« is translated by Adolf Hansen: »Hvor kan da Foden glad mod Maalet rettes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 28«.

»Sonnet 29: When in disgrace with Fortune and mens eyes« is translated by Adolf Hansen: »Naar Mennesker og Lykken bort sig vender«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 29«, Christian Preetzmann: »Sonet« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet XXIX«.

»Sonnet 2: When fortie Winters shall beseige thy brow« is translated by Adolf Hansen: »Naar firti Vintre har din Pande kuet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 2«.

»Sonnet 30: When to the Sessions of sweet silent thought« is translated by Adolf Hansen: »Naar for de tavse Tankers Ret jeg stævner«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 30« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet XXX«.

»Sonnet 31: Thy bosome is indeared with all hearts« is translated by Adolf Hansen: »Se, i dit Bryst sig alle Hjærter dølge«, Thor Lange: »Du rummer Alt, der er mig dyrebart!« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 31«.

»Sonnet 32: If thou suruiue my well contented daie« is translated by Adolf Hansen: »Ifald du overlever mine Aar«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 32« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet XXXII«.

»Sonnet 33: Full many a glorious morning haue I seene« is translated by Adolf Hansen: »Hel mangen Morgen saa jeg lyst og skønt« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 33«.

»Sonnet 34: Why didst thou promise such a beautious day« is translated by Adolf Hansen: »Hvi har saa skøn en Dag du mig forjættet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 34«.

»Sonnet 35: No more bee greeu’d at that which thou hast done« is translated by Adolf Hansen: »Vær ej bedrøvet mere for din Synd« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 35«.

»Sonnet 36: Let me confesse that we two must be twaine« is translated by Adolf Hansen: »Vi to maa være tvende nu herefter« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 36«.

»Sonnet 37: As a decrepit father takes delight« is translated by Adolf Hansen: »Som en affældig Fader har Behag«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 37« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet XXXVII«.

»Sonnet 38: How can my Muse want subiect to inuent« is translated by Adolf Hansen: »Hvor kan min Muse mangle Stof til Digt«, Thor Lange: »Vel maa min Musa være prægtig smykket!« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 38«.

»Sonnet 39: Oh how thy worth with manners may I singe« is translated by Adolf Hansen: »Hvor tør jeg Digte til din Hæder skrive« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 39«.

»Sonnet 3: Looke in thy glasse and tell the face thou vewest« is translated by Adolf Hansen: »Se i dit Spejl: det Aasyn, Blikket møder«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 3« and Valdemar Rørdam: »Sonnet III«.

»Sonnet 40: Take all my loues, my loue, yea take them all« is translated by Adolf Hansen: »Tag alle mine kære, tag dem alle« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 40«.

»Sonnet 41: Those pretty wrongs that liberty commits« is translated by Adolf Hansen: »De skønne Synder, som din Lyst begaar« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 41«.

»Sonnet 42: That thou hast her it is not all my griefe« is translated by Adolf Hansen: »At du har hende er ej al min Kummer« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 42«.

»Sonnet 43: When most I winke, then doe mine eyes best see« is translated by Adolf Hansen: »Naar mine Øjne lukkes, bedst de ser« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 43«.

»Sonnet 44: If the dull substance of my flesh were thought« is translated by Adolf Hansen: »Ifald mit tunge, dorske Kød var Tanke« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 44«.

»Sonnet 45: The other two, slight ayre, and purging fire« is translated by Adolf Hansen: »De andre, Luft og Ild, hos dig er henne« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 45«.

»Sonnet 46: Mine eye and heart are at a mortall warre« is translated by Adolf Hansen: »Mit Øje og mit Hjærte strides om« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 46«.

»Sonnet 47: Betwixt mine eye and heart a league is tooke« is translated by Adolf Hansen: »Men nu har efter gode Venners Skik« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 47«.

»Sonnet 48: How carefull was I when I tooke my way« is translated by Adolf Hansen: »Hvor var jeg agtsom, da jeg drog min Vej« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 48«.

»Sonnet 49: Against that time (if euer that time come)« is translated by Adolf Hansen: »Imod den Tid, ifald den skulde komme« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 49«.

»Sonnet 4: Vnthrifty louelinesse, why dost thou spend« is translated by Adolf Hansen: »Hvi spilder du letsindig blot paa dig« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 4«.

»Sonnet 50: How heauie doe I iourney on the way« is translated by Adolf Hansen: »Hvor tungt jeg paa min triste Fart maa drage« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 50«.

»Sonnet 51: Thus can my loue excuse the slow offence« is translated by Adolf Hansen: »Saadan mit Venskab kan min Hest forsvare« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 51«.

»Sonnet 52: So am I as the rich whose blessed key« is translated by Adolf Hansen: »Jeg som en Rigmand er, hvis Nøgle brat« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 52«.

»Sonnet 53: What is your substance, whereof are you made« is translated by Adolf Hansen: »O sig, af hvilket Stof du dannet er« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 53«.

»Sonnet 54: Oh how much more doth beautie beautious seeme« is translated by Adolf Hansen: »O, Skønhed endnu mere fagert smykkes«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 54« and Christian Preetzmann: »Sonet«.

»Sonnet 55: Not marble, nor the guilded monuments« is translated by Adolf Hansen: »Ej Marmor, eller Guld til Fyrsters Minde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 55«.

»Sonnet 56: Sweet loue renew thy force, be it not said« is translated by Adolf Hansen: »O Kærlighed, forny din Kraft; lad ej« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 56«.

»Sonnet 57: Being your slaue what should I doe but tend« is translated by Adolf Hansen: »Jeg kan kun trofast som din Slave lyde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 57«.

»Sonnet 58: That God forbid, that made me first your slaue« is translated by Adolf Hansen: »Den Gud, som til din Slave gjorde mig« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 58«.

»Sonnet 59: If there bee nothing new, but that which is« is translated by Adolf Hansen: »Hvis intet nyt os nogensinde møder« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 59«.

»Sonnet 5: Those howers that with gentle worke did frame« is translated by Adolf Hansen: »De Timer, der har dannet mildt og stille« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 5«.

»Sonnet 60: Like as the waues make towards the pibled shore« is translated by Adolf Hansen: »Som Bølgerne mod Breddens Stene slaar« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 60«.

»Sonnet 61: Is it thy wil, thy Image should keepe open« is translated by Adolf Hansen: »Er det din Vilje, at dit Billed skydes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 61«.

»Sonnet 62: Sinne of selfe-loue possesseth al mine eie« is translated by Adolf Hansen: »Af Egenkærlighedens Synd forblindes« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 62«.

»Sonnet 63: Against my loue shall be as I am now« is translated by Adolf Hansen: »Naar, som nu jeg, min Ven er bleven bukket« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 63«.

»Sonnet 64: When I haue seene by times fell hand defaced« is translated by Adolf Hansen: »Naar jeg har set en svunden Alders Smykker« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 64«.

»Sonnet 65: Since brasse, nor stone, nor earth, nor boundlesse sea« is translated by Adolf Hansen: »Ak, naar tilsidst for Dødens haarde Slag« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 65«.

»Sonnet 66: Tyr’d with all these for restfull death I cry« is translated by Adolf Hansen: »Af alting træt, mod Dødens Ro jeg higer« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 66«.

»Sonnet 67: Ah, wherefore with infection should he liue« is translated by Adolf Hansen: »Ak, hvorfor skulde han i Smitte leve« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 67«.

»Sonnet 68: Thus is his cheeke the map of daies out-worne« is translated by Adolf Hansen: »Hans Kind som Mønster fra hin Tid bevares« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 68«.

»Sonnet 69: Those parts of thee that the worlds eye doth view« is translated by Adolf Hansen: »Den Del af dig, som Verdens Blik har set« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 69«.

»Sonnet 6: Then let not winters wragged hand deface« is translated by Adolf Hansen: »Saa lad da Vintrens Haand ej søndre brat« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 6«.

»Sonnet 70: That thou are blam’d shall not be thy defect« is translated by Adolf Hansen: »Dit Vanry skal ej lægges dig til Last« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 70«.

»Sonnet 71: Noe Longer mourne for me when I am dead« is translated by Adolf Hansen: »Naar jeg er død, skal ej du sørge mer«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 71«, Christian Preetzmann: »Sonet« and Valdemar Rørdam: »Sonnet LXXI«.

»Sonnet 72: O Least the world should taske you to recite« is translated by Adolf Hansen: »O for at Verden ikke dig skal spørge« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 72«.

»Sonnet 73: That time of yeeare thou maist in me behold« is translated by Adolf Hansen: »Nu kan i mig du se den Aarets Tid«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 73« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet LXXIII«.

»Sonnet 74: But be contented when that fell arest« is translated by Adolf Hansen: »Men vær tilfreds: thi naar hin barske Magt«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 74« and Knud Lyne Rahbek: »Sonnet LXXIV«.

»Sonnet 75: So are you to my thoughts as food to life« is translated by Adolf Hansen: »Du er for mig, hvad Føden er for Livet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 75«.

»Sonnet 76: Why is my verse so barren of new pride« is translated by Adolf Hansen: »Hvi er mit Vers saa goldt paa nye Tanker« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 76«.

»Sonnet 77: Thy glasse will shew thee how thy beauties were« is translated by Adolf Hansen: »Dit Spejl vil vise dig, hvor Skønhed blegner« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 77«.

»Sonnet 78: So oft haue I inuok’d thee for my Muse« is translated by Adolf Hansen: »Saa tit har jeg som Muse anraabt dig«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 78« and Sille Beyer: »Sonnet LXXVIII«.

»Sonnet 79: Whilst I alone did call vpon thy ayde« is translated by Adolf Hansen: »Den Gang kun jeg forsøgte dig at tækkes«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 79« and Sille Beyer: »Sonnet LXXIX«.

»Sonnet 7: Loe in the Orient when the gracious light« is translated by Adolf Hansen: »Se, naar det skønne Lys i Østen hæver« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 7«.

»Sonnet 80: O how I faint when I of you do write« is translated by Adolf Hansen: »Min Kraft mig svigter, naar om dig jeg skriver«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 80« and Sille Beyer: »Sonnet LXXX«.

»Sonnet 81: Or I shall live, your epitaph to make« is translated by Adolf Hansen: »Enten skal jeg dit Gravvers skrive, eller« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 81«.

»Sonnet 82: I grant thou wert not married to my Muse« is translated by Adolf Hansen: »Sandt nok, min Muse har du ikke ægtet« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 82«.

»Sonnet 83: I never saw that you did painting need« is translated by Adolf Hansen: »Slet ingen Sminke havde du behov« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 83«.

»Sonnet 84: Who is it that says most? Which can say more« is translated by Adolf Hansen: »Hvo siger mest? Hvem kan vel mere sige« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 84«.

»Sonnet 85: My tongue-tied Muse in manners holds her still« is translated by Adolf Hansen: »Min tungebundne Muse tier stum« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 85«.

»Sonnet 86: Was it the proud full sail of his great verse« is translated by Adolf Hansen: »Var det hans Digtnings ranke, stolte Snække« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 86«.

»Sonnet 87: Farewell, thou art too dear for my possessing« is translated by Adolf Hansen: »Farvel! Du er for kostbar for mit Eje« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 87«.

»Sonnet 88: When thou shalt be disposed to set me light« is translated by Adolf Hansen: »Naar klart jeg ser, at du mig ej kan lide« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 88«.

»Sonnet 89: Say that thou didst forsake me for some fault« is translated by Adolf Hansen: »Sig, at du for en Uret mig forlod« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 89«.

»Sonnet 8: Musick to heare, why hear’st thou musick sadly?« is translated by Adolf Hansen: »Hvi hører sorgfuld du Musikens Lyd?« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 8«.

»Sonnet 90: Then hate me when thou wilt, if ever, now« is translated by Adolf Hansen: »Saa had mig, naar du vil, helst med det samme«, Carl Rupert Nyblom: »Sonet 90« and Valdemar Rørdam: »Sonnet XC«.

»Sonnet 91: Some glory in their birth, some in their skill« is translated by Adolf Hansen: »Ved deres Fødsel nogle stolt sig glæder« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 91«.

»Sonnet 92: But do thy worst to steal thyself away« is translated by Adolf Hansen: »Men selv om ej du for dit Tab mig sparer« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 92«.

»Sonnet 93: So shall I live, supposing thou art true« is translated by Adolf Hansen: »Saa skal jeg, som en narret Husbond være« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 93«.

»Sonnet 94: They that have power to hurt, and will do none« is translated by Adolf Hansen: »De, som har Magt og dog ej øve Men« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 94«.

»Sonnet 95: How sweet and lovely dost thou make the shame« is translated by Adolf Hansen: »Hvor skøn og fager dog du gør den Brøde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 95«.

»Sonnet 96: Some say thy fault is youth, some wantonness« is translated by Adolf Hansen: »En vil din Fejl for Ungdomsvellyst kalde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 96«.

»Sonnet 97: How like a winter hath my absence been« is translated by Adolf Hansen: »Som Vintren var den Tid, da jeg var borte« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 97«.

»Sonnet 98: From you have I been absent in the spring« is translated by Adolf Hansen: »Fra dig jeg borte var i Vaarens Stund« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 98«.

»Sonnet 99: The forward violet thus did I chide« is translated by Adolf Hansen: »Jeg skændte paa Violen, hvor den stod« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 99«.

»Sonnet 9: Is it for feare to wet a widdowes eye« is translated by Adolf Hansen: »Er det for ej en Enkes Blik at væde« and Carl Rupert Nyblom: »Sonet 9«.

»Willow Song« is translated by Carsten Hauch: »Sang af Othello« and Knud Lyne Rahbek: »Shakespeare: Vidie, Vidie, Vidie«.

William Shakespeare (1564–1616)

Mentions

Primary literature

TranslationsBy titleBy translator

Translations
By titleBy translator