Over min Død skal du ej sørge mer,
end til de Klokker tier, der med hård
og knarvorn Røst forkynder, at mit Ler
er givet til en ny Slags Ormegård.
Og, hvis du læser disse Linjer, glem
da hvem der skrev dem; thi min Kærlighed
vil hellere stå hjemløs end slå ned
med Sorg dit Sind, dens dyrebare Hjem.
Ja, hvis du hører mig i denne Sang,
når jeg er død og borte, tør du end
ej hviske for dig selv mit Navn engang;
lad med mit Liv din Elskov fare hen!
Ellers vil Verden spejde i din Nød
og spotte dig med mig, skønt jeg er død.