Som Hamlet ikke meer paa Kirkegaarden
Du gyser vittig ved Naturens Orden,
En Alf har underviist din bedre Sands;
Ei som Correggio du langer stræber
Mod tunge Kaar, som matter og som dræber,
Dig Coelestina skienket har sin Krands.
Som Shakespeares Tolk du aldrig os forlader,
Sov sødt, du gode Kunstner, Ven og Fader!