Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Du, som iler med Lyst at husvales i Løvenes Høisal,

Vandrer! stands dine Fied, læs den Begravedes Navn;

Thi her slumrer et Hierte, som elskte Naturen og Skiønhed

Inderlig varmt, som du selv — ak! men det banker ei meer.

Tidt, som du, hun sig skyndte forbi til vaarlige Glæder;

Eengang standse du skal, sænkes i Mulden, som hun.

Fredriksberg var den Elskede kiært, nu hviler Sophia,

Hvor hun bag skyggende Træer følte sin Fryd og sin Qval.

Elskte Søster! hvergang jeg forbigaaer, falder mit Øie

Giennem den sprinklede Port hen paa din Gravs Monument,

Frem og tilbage din Broder en Tidlang vandrer i Solskin

Graven forbi, og en Dag — standser hos dig han tilsidst.