Min Musa var for svag, den bliver træt;
Den fik et pragtfuldt Navn at følge vide,
Men ene flyver Navnet mere let,
End naar det har min Musa ved sin Side.
O vær ej vred, naar ikke mer jeg skrev!
Se paa Dig selv, saa ser Du med det Samme,
Hvor usselt kun af mig Du skildret blev;
I hver en Linie gjør jeg mig til Skamme.
Men syndigt var det, om min ublu Haand
Beskjæmmed det, den mægter ej at male;
Thi vid: kun det var al min Digtnings Aand,
Om Dig og om din Dejlighed at tale!
Langt mer, end jeg kan sige Dig, langt mer
Kan selv Du se, naar paa Dig selv Du seer!
Efter Shakespeare.