Hvor lyder mat, Alt hvad til Dig jeg skriver —
En bedre Digter har Du — det er sandt!
Og ved saa mægtig Klang han os henriver,
At den med Rette vel min Tunge bandt.
Men da saavidt som Havets Bølger række —
(Og vidt som Bølgen naaer Din Roes, Dit Navn)
Den mindste Baad gaaer som den største Snekke,
Og naaer ved Haab og Mod den ønskte Havn —
Lad paa Din Siæls bundløse Dyb ham glide
For fulde Seil med stolte Master frem!
Min lille Baad kan styre ved en Side
Sin Fart, til ved Dit Vink den naaer sit Hiem —
Din Hielp den holde flot i Farens Stund —
Viid, uden Dig, den snarligt gaaer paa Grund.