Vel maa min Musa være prægtig smykket!
Den fandt, for hver en Gang Du aanded blot,
En Blomst, hvori dit gyldne Navn stod trykket,
Et Navn, der præger kun, hvad der er godt!
Men tak Dig selv, om Du kan stundom finde
Et Ord hos mig, der blev med Glæde læst!
Den stumme Fugl maa Sangergave vinde,
Naar Du har Liv ind i dens Lunge blæst.
De gamle Muser var tre Gange trende,
Nu er der ti, og Du staaer først i Rang,
Og den, Du elsker, vil Du lære kjende
De Toner, som har Evighedens Klang!
Og sang jeg, saa det kunde røre Stene,
Var Stemmen min — men Æren din alene!
Efter Shakespeare.