Shakespeare: Vidie, Vidie, Vidie
Efter det Engelske
Efter det Engelske
(Desdemoras Sang i Othello 4 A. 3 Sc.)
En Sörgende sad under Hængebirkstræ,
O Vidje! Vidje! Vidje!
Med Haand paa sit Hierte, og Hoved paa Knæ;
O Vidje! Vidje! Vidje!
Syng: O den grönne Vidje min Krands nu skal være,
Suk drog han i Sangen; ved hvert han frembröd:
Kom Vidje! Vidje! Vidje!
Min Elskte er borte, for Fryd er jeg död.
O Vidje! Vidje! Vidje!
Kun Had for min Kiærlighed giver hun mig.
Hvo elsker, saa skreeg han, o! ynk mig, hver een!
Min Sorg hun ei agter, er haard, som en Steen.
Den kolde Ström randt, og hans Öie det græd,
De Taare randt salte ad Kinderne ned.
Taus Fuglen sad hos ham, blev tam ved hans Nöd.
Og Stenene smelted ved Taaren, der flöd.
For deilig hun födtes, for elskovsfuld jeg.
O! at slig en Skiönhed kan findes saa haard!
Og uden al Skaansel min Ömhed forsmaaer.
Ei Elskov meer bramme i Borg eller Lund,
Ustadig er Qvinden, og ændres paa Stund.
Dog hvad hielper Klage! den har ingen Magt;
Jeg taalig maa bære al Haan og Foragt.
Kom alle Forladte, og sætter Jer her!
Paa Falskhed I klage; min falskere er!
Fra min Elskte mig sveeg, jeg Vidjekrands bær;
O Vidje! Vidje! Vidje!
Syng: o den grönne Vidje min Krands skal være!